Alt du skal vide om en Fox Terrier

En Fox Terrier er en udadvendt, glad og modig hund, som elsker aktivitet og altid er opmærksom på sine omgivelser. Den er opkaldt efter ordet "Terra", som betyder jord, og det skyldes, at Fox Terrieren havde til opgave at skulle løbe under jorden og lokalisere ræve og deres tunneller, da den først blev avlet til jagt i 1600-tallets England. 

Den mest kendte Fox Terrier er måske Tintins hund Terry, som er en ruhåret foxterrier. Den er på mange måder et glimrende billede på foxterrierens natur; en kvik og nysgerrig hund, som elsker eventyr og nye udfordringer, og som ikke er bange for at gå sine egne veje.

Fox Terrier fås både ruhåret og glathåret. Pelsen er den største forskel på de to racer, men der er også nogle mindre forskelle på dem ift. personlighed. Vi inkluderer begge racer her.

Main
Depositphotos 14359523 S

Raceinfo

Personlighed

En Fox Terrier er en livlig, nysgerrig og modig hund. Den er glad og udadvendt og elsker at være en del af en familie, især hvis det er en aktiv familie, som giver den en opgave at udføre. 

Fox Terrier stammer fra England, hvor racen er blevet avlet til at være modig og selvstændig. Racen stammer helt tilbage til det 15. århundrede, og den har i mange år været brugt som en jagthund. Fox Terrier har været kendt for at kunne bruges til jagt under jorden, hvor den skulle lokalisere ræve og på denne måde samarbejde med jægere til hests. 

Man siger ofte, at en Fox Terrier er "en stor hund i en lille krop". Fox Terrier findes i både ruhåret og glathåret, hvor det først og fremmest er pelsen, der er forskellig. De to racer har meget til fælles, men der er dog også nogle små forskelle i hundenes personlighed. 

Forventet levetid

For en glathåret Fox Terrier: 12-15 år. Ruhåret Fox Terrier bliver lidt ældre - ofte omkring 15 år. Hundens levetid er selvfølgelig afhængig af sygdomsforløb og eventuelle problemer i alderdommen. 

Du skal altid købe din hund hos en godkendt opdrætter, så du er sikker på, at hunden er rask. De kan findes flere steder i hele landet, og der findes flere registre på nettet, hvor du kan finde en liste over godkendte opdrættere for den gældende race.

Antal i Danmark

Der findes ikke et præcist tal på, hvor mange Fox Terrier, vi har i Danmark. Vi kan forsøge at estimere, da vi ved, at der i Danmark findes ca. 550.000 hunde i de danske hjem. Af disse er det omkring 1/3, som er racehunde med stambøger, og det er blandt denne gruppe, at Fox Terrier hører til. 

Skulderhøjde – han

36-40 cm

Skulderhøjde – hun

36-40 cm

Vægt – han

7,3-8,5 kg

Vægt – hun

6,8-7,7 kg

MERE INFORMATION OM Fox Terrier

10 ting du skal vide om Fox Terrier

Depositphotos 10902403 S

#1: Familieegnet

Fox Terrier er en familievenlig og hengiven hund, som er opmærksom på, hvad der foregår rundt omkring den. Den er en kvik hund, som ikke lader noget gå forbi dens næse. Den vil være opmærksom på, hvad der foregår i hjemmet og er rigtig god med børn. Fox Terrier er en selvstændig hund, men den er altid hengiven overfor familien. 

Generelt er Fox Terrier en tillidsfuld hund. Der er dog lidt forskel, når det kommer til glathåret og ruhåret Fox Terrier. En glathåret Fox Terrier er mere tillidsfuld overfor fremmede og andre hunde og møder fremmede og andre hunde med glæde. Her er ruhåret Fox Terrier lidt mere tilbageholdende, især overfor andre hunde, hvilket du skal sørge for at være opmærksom på i opdragelsen. 

Fox Terrier er den perfekte familiehund til dig, som har en aktiv familie. Det er en fællesskabsorienteret hund, som elsker, når den kan få en opgave at udføre. Med dens venlige, aktive og nysgerrige personlighed er det en velegnet hund til aktive familier med børn. 

  • Familieegnet – karakter: 5 ud af 5 100%
Depositphotos 93266058 S

#2: God med børn

En Fox Terrier er som udgangspunkt rigtig god med børn. Det er en glad hund, som vil være hengiven overfor sin familie og opmærksom over for de enkelte medlemmer af familien. Fox Terrier elsker aktivitet og vil være glad for at lege med børn, så længe hunden er velopdraget.

Det er vigtigt, at Fox Terrieren opdrages og trænes af både opdrætteren og den efterfølgende hundeejer. Det er en meget selvstændig hund og uden den nødvendige opdragelse, vil den være tilbøjelig til at gå sine egne veje. 

Med den rigtige opdragelse skal det dog siges, at Fox Terrier er rigtig god med børn. Det er en livlig hund, som ikke er kedelig, og som altid vil elske at være med, når børnene vil lave noget. 

  • God med børn – karakter: 4 ud af 5 80%
Depositphotos 14359523 S

#3: Vagtegenskaber

En Fox Terrier er ikke en udpræget vagthund, og det er ikke noget, som den historisk har beskæftiget sig med i modsætning til mange andre hunderacer. Dog skal det siges, at en Fox Terrier er en yderst intelligent hund, som lægger mærke til det meste, og den er heller ikke bange for at gø.

  • Vagtegenskaber – karakter: 2 ud af 5 40%
Dog2

#4: Fælder hunden?

Der er forskel på ruhåret og glathåret Fox Terrier, når det kommer til, om hunden fælder. 

En glathåret Fox Terrier fælder en smule. Den har en kort og glat pels med bløde hår, som dog er nemme at støvsuge op. 

Ruhåret Fox Terrier fælder stort set ikke, hvis pelsen plejes korrekt. Du skal sørge for at trimme hunden 3-4 gange årligt. Det kan du med fordel få en professionel hundefrisør til at gøre, så du er sikker på, at pelsen bliver trimmet korrekt. 

  • Fælder hunden? – karakter: 2 ud af 5 40%
Dog3

#5: Allergivenlighed

I teorien kan alle hunderacer give allergi, men der findes visse racer, hvor du er væsentligt mindre tilbøjelig til at udvikle allergi. Det skyldes enten hundens pels, eller at den ikke fælder. 

Ruhåret Fox Terrier en af disse racer. Den er særligt allergivenlig, fordi den ikke fælder, hvis du plejer pelsen rigtigt. Hvis du er tilbøjelig til at reagere overfor allergener, bør du altså vælge ruhåret Fox Terrier frem for glathåret Fox Terrier. 

Der er nogle ting, du kan gøre for at mindske chancen for en allergisk reaktion. Det er bl.a. almindeligt kendt, at det hjælper at lufte meget ud og sørge for at være grundig med støvsugningen i hjemmet. Det kan også være en hjælp at børste hunden udenfor, når det skal gøres. 

  • Allergivenlighed – karakter: 4 ud af 5 80%
Dog4

#6: Aktivitetsniveau

En Fox Terrier har et rigtig højt aktivitetsniveau. Nogle gange kan det virke som om Fox Terriere har nærmest uudtømmelig energi. Det er noget, som du skal have med i dine overvejelser, inden du beslutter dig for denne hund. 

For at en Fox Terrier kan trives, er det vigtigt, at du giver den nok motion og stimulation. Den har brug for mange ture, hvis den skal holde sig i god form. Den vil også trives bedst, hvis du går til træning med den, hvor den kan udvikle sit fulde potentiale. En Fox Terrier vil elske dig for at gå til lydighedstræning, sportstræning, agility eller noget helt fjerde. 

Hundens høje energiniveau kan være både en god og en dårlig ting - det afhænger af, hvordan I er som familie. Hvis du har en aktiv familie, vil det være et fornuftigt valg med en aktiv hund. På den måde kan I lave ting sammen, og hunden vil have lyst til at deltage i familiens aktiviteter.

Hvis du har børn, vil denne hunds energiniveau og natur gøre, at den vil elske at lege med børnene. Fox Terrier kan nok også lege i længere tid end dine børn - hvis den har det sjovt, kan den blive ved i timevis uden at blive træt. 

  • Aktivitetsniveau – karakter: 5 ud af 5 100%
Dog3

#7: Stædighed

Fox Terrier er ikke en stædig hund, men den kan have tendens til at gå sine egne veje. Hvis en foxterrier først har fået færten af noget, eller der er noget, som den synes er spændende, kan den være svær at styre. Det skyldes dog ikke stædighed, men dens naturlige jagtinstinkt, som trækker i den. 

Du kan tøjle dette jagtinstinkt med den rigtige træning og opdragelse. Fox Terrier er ikke en stædig hund, men den er en selvstændig hund. Derfor skal du opdrage den til at adlyde dig, så du kan have styr på hunden, selv når der er noget, som den synes er spændende.

Du kan nemt få hunden til at ombestemme sig med den rigtige motivation. Du skal motivere din Fox Terrier med rigelige belønninger og ros. 

  • Stædighed – karakter: 2 ud af 5 40%
Depositphotos 14359523 S

#8: Kan være alene hjemme

En Fox Terrier kan som udgangspunkt godt være alene hjemme ligesom de fleste andre hunde. Det er dog en race med et meget højt aktivitetsniveau, og hunden vil have tendens til at gå hen og blive rastløs. Fox Terrier kan begynde at gø meget efter at have været alene i længere tid. 

Du kan gøre det nemmere ved at lave alene hjemme-træning med hunden. På den måde bliver den langsomt trænet i at være alene og opføre sig ordentligt. Det er noget, som du bør gøre med alle hunde. 

Fox Terrier har brug for meget stimulation for at have det godt. Den har også brug for mange gåture, hvis den skal holde sig i form. Fox Terrier kan godt være alene hjemme, men du bør træne den til det, og du bør sørge for at gå ture med den minimum 3 gange om dagen, så den ikke har for meget energi, som ikke bliver brændt af. 

  • Kan være alene hjemme – karakter: 3 ud af 5 60%
Dog3

#9: Nem at træne

De fleste Fox Terrier er nemme at træne. Med dens høje energiniveau og kvikke natur er det en hund, som vil være god at træne og som - vigtigst af alt - vil elske at gå til træning med dig.
Lydighedstræning kan anbefales, når det kommer til denne hund. Det skyldes bl.a. hundens enormt stærke jagtinstinkt, som du er nødt til at være i stand til at bremse som ejer. Som sagt kan især ruhåret Fox Terrier være tilbageholdende og aggressiv overfor fremmede hunde, især hanhunde. Med den rigtige træning er det dog noget, som kan undgås.
Fox Terrier er en naturlig jæger, og det gør den oplagt til træning. Det er en race, som er blevet avlet til at skulle løse bestemte opgaver og hjælpe jægere i deres jagt. Derfor er det en selvstændig og modig hund, som kan trænes til det meste.
Sørg for at motivere hunden med mange belønninger, så den opdrages kærligt og konsekvent. Du kan med fordel også lave træning, hvor der er fokus på forbindelsen mellem hund og ejer for at styrke jeres samarbejde. Fox Terrier vil også være oplagt til sportstræning og agility.

  • Nem at træne – karakter: 5 ud af 5 100%
Main

#10: Lydighed

Fox Terrier er fra naturens side en selvstændighund, som kan være svær at styre, hvis den først opdager noget spændende. Den elsker at grave i jorden, hvilket den også vil gøre, hvis du ikke træner den til at lade være. Det er som udgangspunkt ikke den mest lydige hund - det er dog noget, som du kan ændre på med træning.

Som sagt er Fox Terrier oplagte til træning, og du bør især fokusere på lydighedstræning, hvor det er kontakten mellem dig og din hund, der er i fokus. På den måde kan du lære hunden at adlyde dig og være opmærksom på dig. 

Fox Terrier skal motiveres med masser af belønning. De skal opdrages konsekvent men kærligt, da du ellers kan få en indesluttet og/eller aggressiv hund. 

  • Lydighed – karakter: 3 ud af 5 60%

Karakteristika for Border Terrier

Karakter overblik

5

Familievenlig

4

God med børn

5

Nem at træne

3

Kan være alene hjemme

3

Lydighed

2

Stædighed

5

Aktivitetsniveau

2

Fælder hunden

4

Allergivenlighed

2

Vagegenskaber

1

Størrelse

2

Erfaring med hunde fra ejer

Karakter 1 – 2 – 3 – 4 – 5 (1: lidt – 3: mellem – 5: meget)

Anbefalet kost

Du skal vælge foder til din Fox Terrier, som passer til dens alder og dens aktivitetsniveau. Til hvalpe er det vigtigt, at du køber foder, som er lavet til hvalpe. Denne type foder indeholder alle de rigtige næringsstoffer, så du er sikker på, at din hund udvikler sig rigtigt og vokser op og bliver stor og stærk. 

Til din voksne hund skal du vælge noget foder, som passer til hunde med højt aktivitetsniveau. Fox Terrier skal ikke forkæles med diverse forskellige lækre retter, da de ikke er kræsne, og fordi de så vil vende sig til at smage nye ting ofte. Det kan få dem til at synes, at det normale foder er "kedelig", og så vil de måske ikke gide at spise den. 

Hvis din hund har særlig intolerance eller overfølsomhed overfor bestemte madvarer, skal du købe noget specialfoder til den. Det er dog som oftest ikke tilfældet med Fox Terrier.



Anbefalet legetøj

Fox Terrier er aktive og legesyge hunde, og de vil elske at have forskelligt legetøj, som de selv kan lege med, og som du kan lege med dem med. 

Du kan købe legetøj, som appellerer til hundens naturlige jagtinstinkt. Det kan fx være legetøj, som forestiller ænder eller et andet dyr. Du kan også med fordel købe aktivitetslegetøj, som appellerer til hundens intellekt. 

Fox Terrier vil også elske legetøj, som du kaster, og som de så skal hente og komme tilbage med - pas dog på, at hunden ikke fanger færten af noget og løber væk!



Relaterede annoncer

9500 Hobro
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gidesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
26.07.2022
Pris: 18.900 kr.
9500 Hobro
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Populær annonce
Gudesmuk og velhåndteret unghest
Køn
Race
OX Araber
Alder
Alder
10 mdr.
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 18.900 kr.
2860 Søborg
God børne pony
Køn
Race
-
Alder
Alder
16 år
Salgsklar
Salgsklar d.
Nu
Pris: 20.000 kr.